Hvor meget skal kommunen bestemme?

Skal det være pænt og nydeligt efter stadsarkitektens mening eller må her også bo levende mennesker i byen? Hvor meget skal kommunen blande sig private grundejeres ret til selv at indrette sig?

Lokalplaner skal være i samklang med borgerne

Lokalplaner er til for at regulere byrummet, og hvordan vi ønsker at leve sammen i kommunen. De har rod i den 4-årlige kommuneplan, som vi også har stemt for. I 2020 vedtoges Lokalplan 148, som vedrører 1700 parceller, som ikke tidligere har været omfattet af en lokalplan.

Der er hermed sat en ny standard for, hvor langt kommunen tænker sig at gå over for grundejerne på en række centrale områder.

Eksemplerne er mange

Træer

I følge Lokalplan 148 må træer med en stammeomkreds over 75 cm (middagstallerken) ikke topkappes, stynes eller fældes og rødder ikke overgraves uden ansøgning til kommunen. I Kommuneplanen står der udtrykkeligt, at når der udarbejdes lokalplaner skal det undersøges, om der er karakteristiske store træer, som er bevaringsværdige. Dvs. at det fordrer, at der skal ske en intelligent stillingtagen til bl.a. arten og typen af træer, der skal bevares, og dette anføres i lokalplanen. Det har også været den hidtidige praksis. Imidlertid er det åbenbart ikke længere hovedargumentet, idet formanden for Teknik- og Miljøudvalget fra Socialdemokratiet skriver i Rødovre LokalNyt, at eftersom 70% af byens begrønning findes på privat grund skal der skrides ind fra kommunalbestyrelses side. Vi kan ikke opfatte det anderledes end at kommunen arbejder hen imod at ingen beplantning overhovedet må bortfjernes fra grunden, hvis det først er vokset op.

Solfangeranlæg i bad standing

Opsætning af solceller/solfangeranlæg skal, trods mindre refleksioner, kunne godkendes af Rødovre Kommune fremgår det af Kommuneplanen. Så langt så godt. I Lokalplan 148 skal opsætning af sådanne anlæg på bygninger før og efter september 2020 godkendes af kommunen. Kravene er her, at de ikke må være synlige fra vej, fortov og sti og ikke opstilles 5 m fra skellinjer. Samtidig skal de integreres i både tilbygninger og nybyg. Solanlæggene skal have samme farve som taget, og opsætning på flade tage er tilladt så længe de ikke er synlige. Disse krav ligger langt fra Kommuneplanens intensioner om en bæredygtig byudvikling og er ikke klimavenlige.

Alternativ energi skal fremmes, ikke tales ned midt i en klimakrise.

5 m fri zone  

Der må intet opføres 5 m fra fortovet til huset. End ikke et fast hegn for at skjule skraldebøtter, som i øvrigt ikke må være synlige fra vej. Ud ad til skal alt være grønt, selv et fælleshegn til naboen. Huset skal fremstå med vinduer mod gaden og må ikke blændes af.

Det kæmper jeg for

Disse forordninger er et bureaukratisk tiltag over for grundejernes frie ret til at bestemme over deres ejendom, og som kun vedrører dem selv. Det er ydermere et udtryk for en besættelse om at ville detailregulere, hvor kommunen endda vil få svært ved at håndhæve overtrædelser. Man må spørge om kommunen ikke har andre presserende opgaver end at opfinde  bureaukratiske krav?

Kører man en tur i Rødovre ser man hurtigt, at folk har hårdt brug for forhaverne til carporte, cykelskure og læhegn. Det skal der ikke laves om på.

Ligeledes skal man selvfølgelig selv bestemme over de gevækster, man selv har købt og plantet på den grund, som man betaler en høj grundskyld af. Netop fordi man har råderetten over grunden.  

Konservative har efterlyst en egentlig træpolitik for Rødovre, hvor også kommunens træer indgår, men bare forslaget uden nærmere konkretisering blev stemt ned af S.